Samarbejde mellem CPC Tracking og Sim Planner 

Vi er glade for – og stolte over – at vi nu kan informere vores eksisterende og kommende kunder om vores netop indledte samarbejde. 

At samarbejdet skulle opstå virker helt naturligt, idet vi i forvejen har en del kernekunder tilfælles; hvor CPC Tracking i dag leverer avanceret gps-tracking, monitorering og dataudlæsning fra biler, maskiner og andet kørende materiel, leverer Sim Planner digital ordre-, ressource- og opgavestyring til brug indenfor såvel produktions- som servicebranchen.

Sammen vil vi bruge CPC Trackings tekniske ekspertise og Sim Planners salgsorganisation til at videreudvikle, markedsføre og sælge vores løs-ninger samlet – eller hver for sig. Integrationen mellem vores respektive løsninger er oplagt, og dermed vil vi sammen kunne gøre hinanden endnu stærkere og give vores kunder en endnu bedre løsning.

Vores individuelle kompetencer skal nu bruges til at lave løsninger, hvor vi ikke blot vil kunne matche, men også meget gerne være både bedre og dygtigere end de løsninger, der allerede findes på markedet.

Vi starter nu en rejse sammen, som gerne skulle bidrage med en masse gode ideer, nye produkter, nye services, og dermed adgang til et bredere marked i såvel ind- som udland.

Vi ser frem til samarbejdet og vores fælles rejse – og skulle du allerede nu være blevet lidt nysgerrig på, hvad vi vil kunne tilbyde DIG og DIN virksomhed, så tøv ikke med at tage fat i os. 

Med venlig hilsen

CPC Tracking Sim Planner

info@cpctracking.dk

info@simplanner.dk

Aarhus, den 30. juni 2022