Ledige stillinger
2 Account Managere søges til Simplanner

Simplanner ApS er en mindre software virksomhed i Aarhus, hvor vi grundet vores vækststrategi søger 2 erfarne og dygtige account managere med opstart hurtigst muligt. Du kommer til at arbejde i en spændende og innovativ virksomhed, som deler lokaler med en række andre selskaber. Sammen udgør vi et godt team, hvor fællesskab og holdånd er i højsædet.
Du skal sammen med Simplanners øvrige stab forestå salget af vores softwareløsninger til erhvervslivet (b2b), hvortil vi tilbyder en række spændende løsninger til brug for blandt andet produktions- og opgaveplanlægning.
Du vil få ansvaret for dit eget distrikt/ansvarsområde og der er derfor vigtigt, at du er vant til at arbejde med opsøgende salg, kanvas, afholdelse af kundemøder, tilbudsskrivning, opfølgning og afslutning. Vi ser gerne at du har en del års salgserfaring og helst indenfor b2b.
Vi tilbyder den rigtige kandidat et godt og spændende job i et spændende og innovativt miljø. Lønnen vil være baseret på fast grundløn, som tager udgangspunkt i din erfaring og dine kompetencer + provision uden loft. Herudover vil du naturligvis få kompenseret arbejdsrelateret kørsel efter gældende takster.
Din arbejdsdag vil tage sit udgangspunkt i huset på Paludan-Müllers Vej, Aarhus N, hvor vi kan tilbyde en frokostordning og jævnligt holder interne arrangementer, som er med til at styrke fællesskabet.
Vi ser frem til modtage din ansøgning via mail. Der vil løbende blive indkaldt til samtaler.