SimPlanner Produktion Moduler

Vælg moduler efter behov

SimPlanner Produktion er modulopbygget, og du kan derfor vælge et eller flere moduler, alt efter behov. Du starter altid med et grundmodul, som dækker de basale behov inden for produktionsplanlægning.

Planlægnings-modul

Dette er systemets grundmodul, og her kan man oprette kunder, salgsordrer, produktionsordrer, lagerordrer – enten som enkeltstående ruter eller ud fra allerede definerede ruter (Tegningsnumre), som man selv opretter i systemet – både serielle og parallelle ruter kan håndteres. Der kan angives procesrækkefølge, opstillingstid og styk-tid for de enkelte processer og hele ordren planlægges herefter nemt ved at indsætte ‘Leveringsdato’ og ‘Antal styk’. Man får adgang til såvel et grafisk overblik over samtlige ordrer i ordrebeholdningen samt hvorledes de enkelte processer fordeler sig på tid og maskine/mand. Typisk vælger man at se de enkelte afdelinger, f. eks. Laserskæring, Buk, Stans, Svejs etc, i hver sit view for overblikkets skyld. Denne gruppering danner tillige basis for at trække brugbare informationer ud omkring udnyttelsen af kapaciteten i de enkelte afdelinger.

Tidsregistrerings-modul

Anvendes til KommeGå tider og tidsopsamling på de enkelte processer. Sidstnævnte giver mulighed for at lave efterkalkulation og dermed optimere prissætningen på de producerede produkter. Når én proces afmeldes får den næste proces i procesrækkefølgen status ‘Klar’ – hvilket visualiseres ved hjælp af farvekoder.

Stykliste- og råvareregistreringsmodul

Såfremt man ønsker at tilføje styklister til sine ruter, og evt. registrere et lagertræk af råvareforbruget skal man have Stykliste-modulet. Dette modul er tillige en forudsætning for at de følgende moduler kan anvendes. Sammen med styklistemodulet får man adgang til et varekartotek, hvor samtlige såvel råvarer som Færdigvarer/Tegningsnr. oprettes i – enten via import fra et eksisterende varekatalog eller manuelt via excel.

Lagertilgangs-modul

Hvis man ikke er 100 % ordreproducerende, men f.eks. vælger at lægge flere enslydende ordrer sammen og dermed producerer til lager for senere at plukke færdigvarerne til forskellige ordrer, eller man har en kunde med en rammeaftale, hvor man hele tiden skal sørge for at have tilstrækkelig med færdigvarer tilgængelige, kan man med fordel anvende Lagertilgangs-modulet. Dette sørger for, at når en Produktions – eller Lagerordre færdigmeldes, så lægges de producerede færdigvarer automatisk på lager, hvorefter de er tilgængelige for salg.

Plukke-modul

Dette modul er anvendeligt for virksomheder, hvor det ikke giver mening at oprette en specifik stykliste til hvert tegningsnummer, men hvor man alligevel ønsker at registrere de enkelte råvare-komponenter, som medgår til produktionen af en færdigvare.

Forsendelses-modul

Dette modul anvendes til at registrere hvor mange styk af færdigvaren, som er pakket og lagt klar til forsendelse til senere afhentning af fragtmand etc. Følgeseddel kan udskrives fra Simplanner, men såfremt der er integration til regnskabssystemet anbefaler vi, at følgesedlen håndteres i dette system, da dette sikrer, at forsendelsen følges op af en finansiel transaktion.

Indkøbsdisponerings-modul

Med dette modul kan man på baggrund af den eksisterende ordrebeholdning få en oversigt over, hvilke råvarer og evt. egenproducerede varer, der bliver behov for i fremtiden. Der kan udskrives en Indkøbsrekvisiton fra Simplanner, men såfremt der er integration til regnskabssystemet anbefaler vi, at Simplanners indkøbsforslag overføres til dette system, og Indkøbsrekvisitionen udskrives herfra, da dette sikrer, at indkøbet følges op af de korrekte finansielle transaktion. Regnskabssystemerne har typisk også flere muligheder for at tilknytte leverandører, aftalte indkøbspriser etc. til den enkelte vare.

KANBAN-modul

Dette modul er til de virksomheder, som har behov for at styre produktionen af mange egenproducerede komponenter, som indgår i virksomhedens øvrige produkter. Simplanners KANBAN-modul kan i princippet håndtere uendeligt antal underliggende styklister. Vi har således kunder, der anvender modulet på styklister, der er  nedbrudt i 8 niveauer. Ligesom ved Indkøbsdisponerings-modulet kan man på baggrund af den eksisterende ordrebeholdning få en oversigt over, hvilke egen-producerede varer, der bliver behov for i en valgt periode i fremtiden. På denne baggrund kan man direkte fra KANBAN-modulet vælge at oprette en Produktionsordre på det pågældende varenummer/tegningsnr, således at man får produceret det nødvendige antal komponenter til rette tid, inden disse underkomponenter skal indgå i den øvrige produktion.

De fleste klassiske KANBAN systemer afføder først en handling (indkøb eller produktion) når der sker et reelt træk af varen, hvori kanban-varen indgår. Dette er ofte for sent for ordre-producerende virksomheder, hvilket er baggrunden for at Simplanners KANBAN-system tager udgangspunkt i, hvilke varer der bliver behov for i en valgt periode i fremtiden.


Nesting-modul (bunke-ordrer)

Dette modul er egentlig udviklet til Laserskærevirksomheder, men kan ligesåvel finde anvendelse i andre typer virksomheder, der har behov for at optimerer deres produktion på tværs af ordrer. Med dette modul kan man i en valgt periode få overblik over alle de ordrer, hvor samme materialetype indgår i en af processerne, og som derfor med fordel kan produceres i forlængelse af hinanden eller samtidig. Det kan være materiale af samme art og tykkelse, samme farve maling eller samme type overfladebehandling etc. Eneste krav er at materialet/råvaren skal indgå i en stykliste på en proces, som ligger i den valgte periode.

Connector-moduler

Vi kalder vores integrationer til andre systemer for Connector-moduler. Vi kan integrere til næsten hvad som helst, såfremt vi har en samarbejdspartner i den anden ende. Og hvis der findes tilstrækkelig detaljerede API’er kan vi også lave integrationer uden at der er nogen i den anden ende. Vi har allerede lavet integrationer til C5, Nav, E-conomics, Visma, Sap, Asbek400 m.fl.