Om SimPlanner

Idéen til SimPlanner

er oprindelig opstået ved at kigge på den fysiske Modulex-/Lego-tavle. Vi ønskede kort fortalt at gøre dette fantastiske planlægningsværktøj elektronisk og dermed gøre ”planlægningstavlen” online tilgængelig for flere planlæggere på samme tid. Selve udviklingen startede omkring år 2000 med produktet SimpleDay, der stadig eksisterer i dag, men som ikke er en del af SimPlanner. I stedet startede vi SimPlanner i 2003, hvor vi videreudviklede tankerne fra SimpleDay og satte særligt fokus på at udvikle modulært planlægnings- og ressourcestyringssoftware til servicevirksomheder og ordreproducerende virksomheder. I dag bruger virksomheder i både ind- og udland SimPlanners planlægningsværktøjer, og virksomhederne tæller alt fra nogle få brugere til flere hundrede.